|
Tid: |
Torsdag den 6. april 2006 på Ravnkilde Skole | ||
| Beretning: |
Ravnkilde
BK
Generalforsamling - 6. april
2006. Formandens beretning. (I dagens anledning gratis øl og vand - så længe lager haves) Beretningen omhandler klubbens 16. sæson. Som det senere fremgår af regnskabet så er der i år et stort underskud. Det skyldes selvfølgelig indkøbet af vores Kortblandemaskine, hvor klubben har betalt ca. kr. 16.000 - mens man har modtaget de resterende kr. 10.000 som en generøs gave fra Nanna & Knud Wæde Hansen - RIGTIG STOR TAK FOR DET. Kortblandemaskinen har været en god investering, da det betyder utroligt meget at man nu også kan se hvilke kort man har spillet, og med tiden kan maskine vel også give nogle indtægter. Tak til Gert Mølgaard for at bistå ved blanding af kort. Tak til kagemænd & og ikke mindst for kagekoner der var med til at sikre et pænt overskud i Landsbybridge - også besparelsen på at vi nu selv kunne blande kortene øgede overskuddet. Tak til Kurt Jacobsen og Per Bjørn for deres arbejde med salg af Øl & Vand (igen et pænt overskud). Også tak til Vagn Overgaard for arbejdet med hjemmeside, samt tak til Arne Moesgaard for hans arbejde med Mesterpoint registrering. Endelig til til alle øvrige for en god sæson i Ravnkilde Bridgeklub. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen har vist, at et meget stort flertal ikke ønsker ændringer i den turneringsplan vi har afviklet i år. Dog lidt uenighed omkring Minihold. Måske flere "runder/kampe" pr. aften i den nye sæson. Klubbens hjemmeside har i spørgeskemaet igen fået mange pæne ord med på vejen. Det er da også en fortrinlig service til medlemmerne, at man – som regel – allerede torsdag nat kan se resultatet for hver eneste af torsdagens spil. Der er lidt blevet lagt en del undervisningsmaterialer & konventioner på hjemmesiden. Der er allerede nu givet tilsagn om at 24 par spiller i den nye sæson. Så igen er vore lokale fyldt op. De sportslige resultater har været ”lidt over middel”. Ebbe gennemgik de vigtigste
resultater. Disse kan genfinders andre steder på denne hjemmeside. Regnskab. Kasserer Gunhild T. Sørensen gennemgik regnskabet. Der viste et underskud på klubbens drift på ikke mindre end kr. 15.013,95 (indkøbet af Kortblandemaskinen). Landsbybridge gav et rigtig flot overskud på kr. 5.391,15. Altså et underskud på cirka kr. 10.000 - Men klubben har stadig lidt på kistebunden, da tidligere kasserer Herdis Kragbæk havde "passet lidt bedre på pengene" - undskyld Gunhild. Forslag. Ingen forslag modtaget. Valg af formand. På valg hvert år - vælges af generalforsamlingen. Genvalg til Ebbe B. Christensen Valg til bestyrelse. Gert Mølgaard og Ellen Bakkegaard på valg, og begge modtog genvalg. Det fik de så. Jvf. vedtægter ingen suppleanter - bestyrelsen er selvsupplerende. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg hvert år. Poul Selde og Preben Mølgaard. - Genvalgt Eventuelt.
|
||