|
I år deltager der i parturneringen 40 par plus 8 kursistpar. Turneringsprogrammet består af en kvalifikationsturnering over 6 aftener samt en finale over 6 aftener. Desuden spilles der 2 barometerturneringer. Der spilles med EDB-givne kort alle aftener. Ved tidsoverskridelse tildeles straf i form af justeret score.
Kursistturnering
Kursistparrene spiller egen turnering ved 3 eller 4 borde afhængig af tilmeldingerne til den enkelte aften. Der kan eventuelt forekomme en oversidderrunde.
Inden efterårsferien spilles en turnering med 3 spil per runde og herefter en turnering med 4 spil per runde, som for alle øvrige medlemmer. Vinderen af hver af disse turneringer er det par, som har opnået flest bronzepoint i perioden. Det bedste par præmieres.
Både par- og holdaftener indgår i disse turneringer.
Kvalifikationsturnering
De 40 ordinære par spiller en 2 delt kvalifikation i form af 3 aftener i 4 lige stærke rækker a 10 par og efterfølgende i 2 rækker a 20 par alle mod alle over 3 aftener. Ingen pointoverførsel mellem de 2 delturneringer. I anden del af turneringen udgøres gruppe I af de 5 bedst placerede fra hver række og gruppe II resten.
Vinderne af kvalifikationsturneringens gruppe I og II præmieres.
Finale
De 16 bedst placerede par fra kvalifikationsturneringens gruppe I udgør A-række, de 4 sidste fra gruppe I samt de 8 bedste fra gruppe II bliver B-rækken, de
12 sidste par udgør C-rækken.
Finalen afvikles over 3 sektioner, hvor der spilles alle mod alle over 2 aftener i A-rækken (16 par), hvorimod B- og C-rækken (12 par) afvikles over 2 sektioner, hvor der spilles alle mod alle over 3 aftener i B- og C-rækken.
I A-rækken spilles skiftevis 7 runder a 4 spil og 8 runder a 4 spil. B- og C-rækken spiller henholdsvis 7, 8 og 7 runder a 4 spil over de 3 aftener.
Barometerturneringer
Der spilles 2 barometerturneringer som er åbne for både hold og parspillere.
Den ene afvikles som en Monrad turnering, hvor modstanderparret i næste runde er det par, som man ligger tættest på i score og ikke har mødt før. Der spilles 9 runder a 3 spil. De 3 bedst placerede præmieres.
Den anden afvikles i 4 grupper af samme styrke. Salvinder og gruppevindere præmieres. Der spilles 9 runder a 3 spil.
Turneringsansvarlig: Ejgil Sjøgård / Per Møgelhøj
|