Vedtægter
for
S Ø B O R G B R I D G E K L U B
Stiftelsesår 1931-1932
§1.
Klubbens navn er Søborg Bridgeklub
Klubbens hjemsted er Søborg, Gladsaxe Kommune.
§2.
Klubbens formål er at samle interesserede bridgespillere på alle niveauer til turne-
ringsbridge, samt at fremme kendskabet til og interessen for turneringsbridge.
At hygge og fornøje, samt ved afholdelse af festlige sammenkomster, når dette
skønnes fornødent, at fremme det sociale sammenhold på klubplan.
§3.
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen forinden hvert løbende regnskabs-
år og anvendes til kluibbens administration, drift m.v.
Kontingentet betales månedsvis, ½-årligt eller hel-årligt forud. I kontingentet er inde-
holdt kontingent til DBF.
Indmeldelse sker til bestyrelsen og er økonomisk bindende for hele sæsonen.
Bestyrelsen kan dog dispensere herfra, hvis medlemmet rammes af alvorlig
sygdom eller andre særlige forhold gør sig gældende.
Bestyrelsen er fritaget for ordinært kontingent.
§4.
Regnskabet løber fra den 1. april til den 31. marts.
Regnskabet skal være afsluttet den 31. marts til revision forinden afholdelse af den
ordinære generalforsamling og afleveres til hvert enkelt medlem.
Turneringsåret løber fra 1. september til 30. april.
§5.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år den sidste klubaften i april og indkald-
es 3 uger før afholdelse ved opslag i klublokalet, samt skriftligt til hvert medlem.
Dagsorden er fast og skal indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning v?formanden
4. Regnskabsaflæggelse v?kassereren
5. Budget for kommende sæson, herunder fastsættelse af kontingent.
6. Indkomne forslag
7. Valg i henhld til § 8
8. Eventuelt. Her kan intet vedtages.
Forslag, der ønskes behandlet, skal afleveres skriftligt til bestyrelsen senest 14
dage før generalforsamlingen.
§6.
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte
medlemmer. Alle punkter på dagsordenen afgøres ved simpel flertal, hvorimod ved
vedtægtsændringer kræves 2?3 majoritet af samtlige stemmeberettigede medlemmer.
Er et sådant antal ikke mødt, kan en ny generalforsamling indkaldt inden 1 måned
med 2?3 majoritet vedtage forslaget uden hensyn til antallet af fremmødte.
Stemmeret i henhold til § 8
Et stemmeberettiget medlem kan give et andet stemmeberettiget medlem skriftlig
fuldmagt til at møde og stemme for sig.
§7.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes af bestyrelsen, såfremt bestyrelsen
finder dette fornødent, eller når mindst 1?3 af medlemmerne fremsætter skriftlig be-
gæring herom.
En sådan begæring skal indeholde motiveret forslag til dagsorden.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel.
§8.
Bestyrelsen består af formand, næstformand, turneringsleder og kasserer, samt
bestyrelsesmedlemmer fra underafdelinger.
Disse vælges på den ordinære generalforsamling for 1 år ad gangen.
Tillige vælges:
1 bestyrelsessuppleant
1 revisor
1 revisorsuppleant
Bestyrelsesmedlemmer, revisor samt suppleanter kan genvælges.
Såfremt et medlem af bestyrelsen udtræder inden valgperiodens udløb, indtræder
suppleanten, som derefter sidder til førstkommende ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen forestår klubbens drift og administration.
I tilfælde af stemmelighed på bestyrelsesmøder er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, såfremt 3 ud af 5 medlemmer er tilstede, her-
under enten formand eller næstformand.
Der føres referat over bestyrelsesmøderne.
Referater af bestyrelsesmøder, samt generalforsamlinger sættes i protokol, som er
tilgængelig for klubbens medlemmer.
Bestyrelsen kan dele opgaver ud til andre medlemmer, og kan nedsætte arbejds-
grupper.
Bestyrelsen forpligter sig - i klubbens interesse at holde sig a jour med nye tiltag
vedrørende bridgeturneringer, klbledelse etc. ved at deltage i kurser og møder
arrangeret for bridgeklubber i almindelighed, samt møder arrangeret for Søborg
Bridgeklub i særdeleshed.
Har klubben mere end een afdeling vælges, for hver underafdeling yderligere be-
styrelssmedlemmer og suppleantr for disse. Underafdelinger med færre end 50
medlemmer har ret til een plads i bestyrelsen. Underafdelinger med 50 eller flere
melemmer har ret til 2 pladser i bestyrelsen.
Medlemmer i klubbens orskellige afdelinger har alle stemmeret på den fælles ge-
neralforsamling, hvor forhold, som vedrører klubbens økonomi, omdømme og ge-
nerelle forhold i øvrigt, afgøres af alle klubbens medlemmer.
Behandles forhold, der vedrører en enkelt afdeling, har kun denne afdelings med-
lemmer adgang til at stemme herom.
Har klubben kursister, har disse adgang til generalforsamlingen uden stemmeret.
§9.
Formanden repræsenterer klubben og forestår klubbens korrespondance, idet for-
manden tegner klubben.
Næstformanden modtager eventuelle afbud til spilleaftener. Det henstilles, at med-
lemmerne såvdt muligt selv skaffer substitutter.
Hovedregel: Et afbud skal være ledsaget af meddelelse om navn på substitut -
senest tirsdage kl. 10, mandage kl. 10, torsdage kl. 20.00 og for ons-
dagsholdet senest tirsdag kl. 16.00
Undladelse af afbud kan medføre eksklusion.
Turneringslederen leder turneringerne på spilleaftener, samt fremsætter forslag til
andre turneringsformer end de ordinære.
Kassereren modtager kontingent og har ansvaret for at indkræve eventuelle restancer.
Den kontante kassebeholdning må ikke overstige 1.500 kroner.
Der skal altid henstå mindst 5.000 kroner på særlig konto til højest mulig rente som
klubbens reservefond, der kun kan hæves med bestyrelsens underskrift.
Foruden kassereren skal formanden være underskriftberettiget i tilfælde af kasser-
erens fravær.
§10.
I tilfælde af klubbens opløsning, hvilket kun kan vedtages af en generalforsamling,
tilfalder klubbens evt. formue og materiale DBFs arbejde med ungdomsspillere,
herunder skole- og juniorbridge.
Således vedtages på klubbens ekstraordinære generalforsamling den 4.oktober
1983, med ændringer vedtaget på ordinær generalforsamling den 3. maj 1994,
samt ændringer vedtaget på ordinær generalforsamling den 29. april 1997.
Ændringer pr. 24. april 2001 er sket i henhold til ny Folkeoplysningslov.