4. Farve krav

”Fjerde farve er en konvention, der i moderne bridge er blevet en naturlig del af et godt grundsystem.
Efter at åbner og svarer har meldt hver sin farve, og åbner melder ny farve uden spring kan 4. farve krav konventionen bruges af svarer.
4. farve krav må kun bruges, når der ikke er mulighed at vise hånden på andre måder.
4. farve meldingen bliver nu helt kunstig, og beder åbner om flere oplysninger.
Der er følgende krav til at melde 4. farve:
1. Hånden skal indeholde mindst 11 HP
2. Hånden må ikke kunne vises naturligt
3. Desuden gælder for minimumshænder:
a. Der ikke er sekundær støtte til åbners først meldte farve
b. Der ikke er primær støtte til åbners anden meldte farve
c. Der ikke er en naturlig 2UT-melding
d. Der skal være egen 5-farve (dog undtagen ved 1 klør - 1 ruder, 1 hjerter- 1 spar)
Brug af 4. farve er rundekrav. Hvis åbner derefter viser ekstra styrke, er der skabt udgangskrav.